Metoder og tilgange

Høj faglighed, nærvær og individuelle løsninger.

Faglighed med barnet i centrum

Vi arbejder ud fra en faglig tilgang, der kombinerer struktur, relationer og specialiseret viden om børn og unge med multiple funktionsnedsættelser og medfødt eller erhvervet hjerneskade. Vores mål er at skabe en hverdag, hvor det enkelte barn oplever tryghed, deltagelse, udvikling og livskvalitet. 

Vi møder hvert barn med respekt for dets ressourcer, behov og kommunikationsform. Vores indsats tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og tilpasses løbende i samarbejde med familien og barnets øvrige netværk.

Vores praksis bygger på følgende fire centrale inspirationskilder:

Neuropædagogik er en central del af vores faglige fundament. Tilgangen hjælper os med at forstå barnets styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder ud fra viden om hjernens funktioner og barnets individuelle forudsætninger. 

I praksis betyder det:

  • Vi tager udgangspunkt i barnets neurologiske og kognitive forudsætninger.
  • Vi arbejder med struktur, genkendelighed og tydelige rammer
  • Vi tilpasser omgivelser og aktiviteter til barnets behov for sansestimulering eller afskærmning
  • Vi fokuserer på barnets stærke sider og understøtter områder, hvor barnet har behov for hjælp. 

Målet er at skabe de bedste betingelser for trivsel, læring, deltagelse og størst mulig indflydelse på eget liv.

Vi tror på, at alle børn og unge har ressourcer og udviklingspotentiale. Derfor arbejder vi med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor fokus er på det, barnet kan, ønsker og lykkes med.

I praksis betyder det:

  • Vi møder børn og unge med respekt, nysgerrighed og anerkendelse.
  • Vi tager afsæt i barnets ressourcer og muligheder.
  • Vi støtter barnet i at opleve mestring, selvbestemmelse og succeser i hverdagen.
  • Vi arbejder tæt sammen med familierne om barnets trivsel og udvikling.

Mange af børnene og de unge på Tjørringhus kommunikerer gennem kropssprog, tegn, lyde eller andre individuelle udtryksformer. Derfor har vi særligt fokus på at forstå og afkode barnets signaler og kommunikative udtryk. 

Vi bygger vores arbejde på trygge relationer og nærvær, fordi vi ved, at udvikling bedst skabes i et miljø præget af tillid, omsorg og forståelse.

For mange børn og unge er struktur og genkendelighed afgørende for trivsel. Derfor arbejder vi med individuelle dagsprogrammer, faste rutiner og tydelige rammer, der skaber ro og overskuelighed i hverdagen. 

Ved at kombinere neuropædagogik, relationsarbejde, kommunikationsforståelse og en ressourceorienteret tilgang skaber vi en hverdag, hvor barnet oplever sig set, hørt og forstået – og hvor der er plads til både udvikling, deltagelse og gode oplevelser.

Har du spørgsmål?

Malene Bogh
Funktionsleder
Mobil: 2080 8599
@: malene.bogh@herning.dk

Stine Nyborg Christensen
Teamleder
Mobil: 2134 5517
@: stine.vejlbjerg@herning.dk

Mette Schou Krabbe
Teamleder
Mobil: 2211 8910
@: mette.krabbe@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?