3 afdelinger - én tilgang

Vi har altid barnet/den unges behov i centrum

Vi skaber rammer, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, ønsker og behov – både i vores fysiske miljø og i vores pædagogiske arbejde.

Vores børn og unge har forskellige funktionsnedsættelser og støttebehov. Vi er organiseret i tre teams, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige rammer for trivsel, udvikling og livskvalitet. Vi matcher altid barnet til den gruppe, hvor barnet vil kunne spejle sig mest muligt i den øvrige børnegruppe. 
 

Fælles for alle afdelinger er, at vi skaber:

  • En tryg og struktureret hverdag med fokus på relationer, omsorg og forudsigelighed.
  • Individuelle dagsprogrammer tilpasset barnets behov, interesser og dagsform.
  • Tydelig støtte fra nærværende voksne samt faste rutiner og struktur.
  • Aktiviteter, der understøtter udvikling, fællesskab, kommunikation og sansestimulering.
  • Et fagligt fundament baseret på neuropædagogik, anerkendelse og en ressourceorienteret tilgang.

Almindelig Daglig Levevis (ADL)

En vigtig del af hverdagen på Tjørringhus er at understøtte børn og unges deltagelse i dagligdagens aktiviteter. Vi arbejder med at udvikle og vedligeholde færdigheder ud fra den enkeltes forudsætninger og hjælper børn og unge til størst mulig selvstændighed, medbestemmelse og livskvalitet.
 

Individuelle indsatser tilpasset det enkelte barn

Børnene og de unge på Tjørringhus har forskellige behov, kommunikationsformer og udviklingspotentialer. Derfor tilrettelægger vi vores støtte individuelt og tager afsæt i barnets ressourcer, signaler og ønsker. Vi arbejder med at skabe de bedste betingelser for udvikling gennem trygge relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med familien.
 
På Tjørringhus møder vi barnet dér, hvor det er. Sammen skaber vi rammer, der giver mulighed for trivsel, udvikling, deltagelse og gode oplevelser i hverdagen.

Har du spørgsmål?

Malene Bogh
Funktionsleder
Mobil: 2080 8599
@: malene.bogh@herning.dk

Stine Nyborg Christensen
Teamleder
Mobil: 2134 5517
@: stine.vejlbjerg@herning.dk

Mette Schou Krabbe
Teamleder
Mobil: 2211 8910
@: mette.krabbe@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?