Metoder

Formålet med DHA er at styrke vores helhedsperspektiv, borgerinddragelse, ressourcefokus, kvalitet, målrettethed, struktur og systematik i behandlingsarbejdet. Det er faglige værdier, som vi vægter højt på Vendepunktet.

Metoden er etableret i sammenskabelse mellem Metodecentret og forskellige kommuner. Der arbejdes med afsæt i både generel og specifik viden omkring risiko- og beskyttelsesfaktorer i unge menneskers liv. Målet er at styrke det der beskytter og udvikler den unge.

Gennem målarbejdet med den unge og dennes netværk arbejdes der med at den unge:

1. Styrkes i sit tilhør til et positivt socialt netværk. Dette blandt andet gennem tilkobling til et fritidsliv.  
2. Så vidt muligt er tilkoblet uddannelse og/eller job
3. Styrkes i sin selvforvaltning og sociale færdigheder 
4. Ikke opretholder en adfærd, som kan true og forhindre en positiv udvikling og livsbane (fx misbrug, selvskade, forstyrret spisning med mere)

I DHA arbejdes der med afsæt i systematisk faglig sparring med en konsulent fra Metodecentret. Den faglige sparring har fokus på mål og behandlingsplan for den enkelte ung. Vi arbejder med data - der informerer og danner grobund for forbedring af praksis.

Kvalitetssikringen højner sandsynligheden for positiv udvikling i de problemer den unge er henvist for. Samtidig øges chancerne for at den unge oplever sig set, hørt, forstået og styrket i sine muligheder for at klare sit liv i fremtiden. 

DHA - Den analytiske fasemodel

Et menneskes liv er indlejret i et større komplekst system med mange niveauer, hvor vi hele tiden bliver påvirket af vores miljø og sociale relationer, som vi også selv påvirker. Systemisk tænkning fokuserer på hvordan et systems dele indbyrdes agerer/relaterer. Hvordan systemet arbejder over tid og hvordan systemet agerer inden for konteksten af et større system.

I systemisk tænkning er anerkendelse et grundlæggende element. Anerkendelse handler om at blive set som en væsentlig anden. Grundlaget for, at vi kan bringe anerkendelse ind i vores relationer, er at udvise nysgerrighed over for det der siges, nysgerrighed over for det der sker og nysgerrighed over for, hvordan hele situationen kan forstås og beskrives. I den systemiske tradition går nysgerrighed hånd i hånd med begrebet uærbødighed. Uærbødighed skal forstås som en evne til at være nysgerrig på sig selv og til at stille spørgsmål til alt det, vi tager for givet.

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Metoden bygger primært på 3 vigtige grundpiller:

• Det, vi tænker oplever vi, som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
• Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vores succeser.
• Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse.

Kognitiv betyder, at KRAP modellen tager udgangspunkt i de kognitive behandlingsformer. Det, du tænker i en given situation, afhænger af, hvordan du bruger de forskellige sanseindtryk og informationer, som du får fra dine omgivelser og fra dig selv. Individets fortolkning af en given situation spiller altså ind på, hvordan situationen opleves. Ikke to mennesker oplever samme situation ens og når vi arbejder med det vi tænker, kan vi ændre vores oplevelse af verden omkring os.

At KRAP metoden er ressourcefokuseret betyder, at de der anvender KRAP metoden, har opmærksomheden rettet mod de muligheder for udvikling der findes i det enkelte individ. Ved at rette fokus på et menneskes ressourcer, fremmer vi det samme menneskes eget fokus på disse ressourcer og tilgangen til at arbejde med sig selv bliver mere positiv. Det samme gælder, når ansatte anvender KRAP pædagogik i deres arbejde. Her oplever de ansatte og brugeren begge en øget trivsel, fordi fokus er på ressourcer fremfor begrænsninger. Det er i ressourcerne, at muligheden for udvikling bor.

At KRAP er anerkendende betyder, at hvert individ mødes nysgerrigt og åbent, på en måde der skaber tryghed og gør, at individet udvikler sig. Alle mennesker har behov for anerkendelse og via de KRAP skemaer vi bruger på Vendepunktet, bliver det synligt og struktureret at sætte sig ind i den anerkendende rolle.

Aggression Replacement Training er en evidensbaseret metode. Metoden bygger på en kognitiv pædagogisk tilgang og hjælper børn og unge med social dannelse. Gennem et ART forløb lærer deltagerne forskellige sociale færdigheder, de lærer at sætte ord på deres tanker og følelser og de lærer at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Deltagerne træner i at håndtere konflikter og de lærer kritisk tænkning og refleksion. ART er en forskningsbaseret metode med dokumentation for positive resultater i at udvikle børn og unges dannelse og sociale færdigheder.

Præcis tolkning af sociale situationer er et af de vigtigste elementer for at gennemføre en vellykket social interaktion. Hvilke stimuli du udleder i en given situation, og hvordan du tolker disse stimuli har direkte betydning for, hvilken respons du vælger at svare med.

Hensigten med SPT-programmet er at øge deltagernes evne til at tolke sociale situationer gennem en øget forståelse for de processer, som sker i de forskellige trin mellem stimuli og respons. På den måde vil deltagerne kunne gøre sine responsvalg ud fra en bredere forståelse og dermed øge muligheden for at generere mere prosociale alternativer i stressede situationer.

Sammenholdt med den Helhedsorienterede Arbejdsmodel anvender vi aktivt NADA akupunktur i arbejdet med målgruppen.

NADA en særlig form for øreakupunktur, som gives ved hjælp af 5 akupunkturpunkter i øret. En NADA behandling er en afslappende og energigivende behandling. NADA har vist sig særligt effektiv til behandling af:

• Akut kriseangst.
• Mangel på indre kontrol.
• Fysisk og psykisk uro.
• Stress.
• Søvnløshedshed.
• Aggression.
• Abstinenser og stoftrang.

En NADA behandling hjælper ligeledes den behandlede til bedre at kunne sætte ord på sine følelser og til bedre restitution. NADA er en non verbal metode med focus på recovery, empowerment samt personlig udvikling. NADA øger udbyttet af de eksisterende tilbud og behandlingsmetoder.

Mentalisering er en psykologisk teori, der beskriver, hvordan vi forstår og tolker andre menneskers adfærd. Det handler om at kunne se verden fra et andet menneskes perspektiv, og forstå hvordan deres følelser og tanker påvirker deres handlinger.

Mentalisering er en vigtig del af den sociale interaktion og kan hjælpe os med at forstå og respondere på andre menneskers adfærd på en mere hensigtsmæssig måde. Når vi mentaliserer, forstår vi både egen og andres adfærd ud fra blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.

Som mennesker mentaliserer vi mange gange i løbet af en dag, og som regel er vi ikke bevidste om, at vi gør det. Det sker helt automatisk som en naturlig del i interaktionen med andre mennesker, når vi er opmærksomme på vores egen og andres mentale tilstande – og hvordan vi tilpasser vores handlinger og adfærd dertil.

At arbejde løsningsfokuseret vil sige at sætte fokus på familiens og den enkeltes ressourcer. Dvs. de områder der fungerer godt for den enkelte og familien. Ved at forstærke og forstørre disse områder og dermed fokusere på ressourcer, kan man skabe løsninger af familiens og den enkeltes problemer i et tæt samarbejde.

Løsningsfokuserede antagelser:

• Borgeren er ekspert i eget liv og ved bedst hvad der skal til for at deres liv kan bliver bedre. Borgeren kommer til os med ressourcer og styrker
• Den professionelle er ekspert i hvilke spørgsmål der skal stilles for at samskabe praktiske, bæredygtige løsninger i det virkelige liv med borgeren.
• Små skridt kan føre til store forandringer, fremtiden er både skabt og kan forhandles / forandres.
• Der opstår ikke problemer hele tiden; der er altid undtagelser, der kan findes, forstærkes og forstørres.
• Borgeren har en god grund til den måde, han/hun tænker og opfører sig på. -Derfor stiller vi spørgsmål fra en ikke-vidende position.