Formålet med indsatsen er at give dig viden og strategier til at styrke din evne til at mestre hverdagen med dit barn med særlige behov samtidig med, at du møder andre forældre i samme situation.
Stepping Stones er bygget omkring en række temaer, hvor du som forælder vil få viden og strategier til at:
- Øge trivslen i familien
- Udvikle det positive forældreskab
- Udvikle og styrke den positive relation mellem dig og dit barn
- Udvikle realistiske forventninger til dit barn og dig selv som forælder
- Give dig strategier til at støtte dit barn i at udvikle nye færdigheder
- Give dig strategier til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet med dit barn
- Give dig strategier til at forebygge og håndtere problemskabende eller bekymrende adfærd hos dit barn
- Styrke din mestringsfølelse i dit forældreskab
- Styrke din egenomsorg
- Styrke forældresamarbejdet
Det er ikke en forudsætning, at dit barn er under udredning eller har en diagnose. En mistanke herom og et nedsat funktionsniveau, kan være tilstrækkelig henvisningsårsag. Det drejer sig ofte om diagnoser som;
- Autisme
- ADD/ADHD
- Udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder
- Lettere grad af mental retardering
- Cerebral Parese
- Særlige syndromer f.eks. Downsyndrom