1. Døgn & Familiestøtte Herning
  2. Familieplejen

Praktisk info

Her på kan du finde praktisk viden om regler og lovgivning inden for familiepleje

Her på siden har vi forsøgt at samle alt praktisk info omkring regler, lovgivning, kursustilbud og relevant litteratur.

Luk alle
Åben alle

Godkendelse

For at blive døgnplejefamilie og aflastningsfamilie skal I først være godkendte i henhold til Servicelovens § 142. I kan blive godkendt på to måder: 

Generel godkendelse

En generel godkendelse er for jer, der generelt ønsker at blive plejefamilie for et barn. Godkendelsen bliver varetaget af det Socialtilsyn, som dækker jeres område. For Herning området er det Socialtilsyn Midt.

I henhold til Serviceloven § 142 stk. 3 skal alle, der vil arbejde som plejefamilie, gennemgå et grundkursus som en del af godkendelsesforløbet. 

Plejefamilier skal godkendes som generelt egnede af Socialtilsynet - med mindre særlige forhold gør sig gældende.

En generel godkendelse bliver givet på baggrund af en undersøgelse af pleje- eller aflastningsfamiliens samlede forhold. Det er beskrevet i Lov om socialtilsyn § 6, og angiver, hvilke vilkår, der gælder for godkendelsen.

Ud fra godkendelsen vil det fremgå:

  • Om I kan være aflastning, fuldtidspleje eller begge dele.
  • Hvilken aldersgruppe I er godkendt til.
  • Hvor mange børn I kan have.
  • Hvilken belastningsgrad Socialtilsynet vurderer I kan håndtere som plejefamilie.

Konkret godkendelse

Vi benytter konkret godkendelse til jer, der ønsker at blive plejefamilie for et konkret barn eller en konkret ung. Familieplejekonsulenterne i Herning kommune varetager denne godkendelse. Den bliver lavet, når en familie ønsker at blive godkendt som netværks- og slægtsplejefamilier.

Hvis I ønsker at blive konkret godkendt. 

Først foretager familieplejekonsulenten en vurdering af, om I kan opnå en generel godkendelse. Vurderer konsulenten, at familien kan få en generel godkendelse, kan Herning kommune ikke godkende konkret.

Den konkrete plejefamilie har ikke en godkendelse til at være generel plejefamilie. Familien kan kun være plejefamilie i forhold til et konkret barn fra Herning kommune. Familien er særligt egnet til at give det konkrete barn den støtte og omsorg, som det har behov for. 
Ved konkrete godkendelser kan familien have en form for "professionel" relation til barnet. Det kan være barnets lærer, pædagog, eller lignende. Det er ikke afgørende, om familien vil være egnet som plejefamilie til andre børn. Når anbringelsen af barnet ophører, bortfalder den konkrete godkendelse.

I en konkret godkendelse skal Herning kommune tage stilling til, om plejefamilien - under hensyn til det konkrete barns behov - evt. kan modtage andre børn. Dette skal fremgå af godkendelsen.

Når en kommune har godkendt en familie som konkret egnet, kan andre kommuner ikke anbringe børn i familien. Plejefamiliens godkendelse hviler alene på dens særlige egnethed i forhold til det konkrete barn.

 

Ansættelse og løn

Plejefamilier, som samarbejder med Herning Kommune, ansættes på en kontrakt og aflønnes med et aftalt antal vederlag.

Kontrakt

Det er barnets rådgiver der laver kontrakt og ansætter jer som plejefamilie. Kontrakten indeholder de aftaler som rådgiver og I inpiduelt laver omkring det enkelte barn.

Det kan eksempelvis være:

  • Antal vederlag for opgaven.
  • Hvornår I modtager kørselsgodtgørelse.
  • Ferieafholdelse.
  • Forsikring hvis plejebarnet forvolder skade på indbo.
  • Hvem henter og bringer barnet.
  • Tavshedspligt.

Vederlag - den kendte honoreringsmodel

Beregningsgrundlaget for jeres løn bliver kaldt vederlag. Vederlag er en skattepligtig ydelse for den af jer, som underskriver kontrakten med kommunen. Vederlaget prisfastsætter rådgiveren årligt efter retningslinjer fra Kommunernes Landsforening.

Se taksttabel på KL´S hjemmeside.

Fastsættelse af vederlagets størrelse vurderer rådgiveren ud fra:

  • Plejebarnets behov for hjælp og støtte.
  • De krav kommunen stiller til dine kompetencer.
  • Den indsats som plejebarnets anbringelse kræver af jer som plejefamilie.
  • Den indsats I skal gøre i forhold til samvær mellem plejebarnet og dets forældre.
  • Om I kan varetage et fuldtidsjob eller ej samtidig med plejeopgaven.

Honoreringssystemet betyder, at kommunen hvert år vurderer og forhandler vederlaget med dig. Når I skal forhandle vederlag, laver rådgiveren sammen med jer en evaluering af det enkelte plejebarns behov. Rådgiver og I vurderer, hvilken indsats der er behov for. Denne evaluering ligger til grund for jeres løn som plejefamilie

Lønnen som plejefamilie er ikke pensionsgivende (i forhold til arbejdsgiverbetalt pension) 

Gennemsnitsmodellen - en ny honoreringsmodel

Gennemsnitsmodellen bliver anvendt i forbindelse med nye døgnanbringelser af børn og unge. Modellen tilbyder her plejefamilien den samme gennemsnitlige vederlagshonorering under hele plejeforløbet.

I Gennemsnitsudvalget er der:

  • Barnets rådgiver.
  • 3 teamledere fra Center for Børn og Forebyggelse.
  • Funktionsleder fra Familieplejen.
  • Faglig koordinator fra Familieplejen. 
  • Familieplejekonsulent fra Familieplejen.

Gennemsnitsmodellen støtter plejefamiliernes motivation til at arbejde udviklende. Der er fokus på barnets ressourcer fremfor barnets vanskeligheder. Det skaber mere ro om barnet under anbringelsen.

Når sagen er blevet behandlet på møde, bliver plejefamiliens løn fastsat på baggrund af en gennemsnits betragtning for hele plejeforløbet.

På mødet i Gennemsnitsudvalget drøfter vi:

  • Barnets støttebehov.
  • Krav til plejefamilien.
  • Tidshorisont for anbringelsen.
  • Forventninger til samarbejde med barnets forældre.
  • Plejefamiliens ressourcer, kompetencer, og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaven med plejebarnet.
  • Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfanget af andet arbejde.

Forsørgelse og almindelige fornødenheder

Kost og logi

Kost- og logi-beløbet er en skattefri ydelse fastsat af Socialministeriet. Beløbet skal dække plejebarnets forsørgelse. Det vil sige udgifter til:

  • Kost.
  • Daglige fornødenheder.
  • Fornøjelser.
  • Udgifter til værelse.
  • Opvarmning.
  • Slitage.
  • Fritidsaktiviteter.
  • Kørsel - til og fra daginstitution, skole, til og fra kammerater, fritidsaktiviteter, skolemøder, forældremøder, almindelige lægebesøg og lignende.

Særlig kørselsgodtgørelse efter statens lave takst bliver aftalt ved indgåelse af kontrakt eller efter aftale med barnets rådgiver.

Herning kommune evt. kan helt eller delvist dække visse øvrige udgifter. Dette bliver vurderet og aftalt med barnets rådgiver.

Tøj- og lommepengebeløb

Kommunen udbetaler et fast beløb til tøj og lommepenge til plejebarnet.

Beløbet er skattefrit og bliver overført til barnets NEM-konto. Vi forventer, at du som plejefamilie administrerer disse beløb for eller sammen med plejebarnet - alt efter barnets alder og modenhed.

Socialministeriet fastsætter beløbene, som varierer efter plejebarnets alder.

KL's teksttabel for udsatte børn og unge.

Pligter og rettigheder

Når I aftaler kontrakt, skal I være opmærksom på, hvilke forventninger, krav og rettigheder, der er til jobbet som plejefamilie.

Underretningspligt

Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I får kendskab til eller grund til at antage at et barn:

  • Kan have behov for særlig støtte.
  • Umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af forældres forhold.
  • Har været udsat for vold eller andre overgreb. I forbindelse med mistanke om vold og overgreb, skal I kontakte barnets rådgiver straks. Sammen med rådgiveren skal I aftale det videre forløb, og herunder hvordan og hvornår rådgiveren underretter forældremyndigheden.

Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som I som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til.

Er I bekymret for et barn, så kan I på telefonen kontakte barnets rådgiver direkte. I kan også udfylde en underretning på Herning kommunes hjemmeside. Efterfølgende skal I kontakte barnets rådgiver og familieplejekonsulenten. Her kan I også få råd, hvis I er i tvivl.

Efteruddannelse og supervision

Plejefamilier har ret og pligt til efteruddannelse, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt. Kommunale plejefamilier har ret og pligt til 4 kursusdage årligt.

Plejefamilier har ret og pligt til supervision tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring og behov.

Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision.

Det er Familieplejen i Herning kommune, som skal sikre, at I modtager efteruddannelse og supervision. 

Høringsret for plejefamilier

Rådgiver forhører sig hos plejefamilie inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af:

  • Samværsaftaler.
  • Hjemgivelse.
  • Ændret anbringelsessted.

I får ikke partstatus, men rådgiveren skal inddrage jeres udsagn i beslutningsgrundlaget og tillægge den passende vægt.

I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets sag.

Klageret

Klageret betyder, at I kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at I har ret til et skriftligt begrundet svar på jeres ansøgning. Medmindre I får helt og fuldt medhold/bevilget det, I har ansøgt om.

Magtanvendelse

Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor et plejebarn. Det være sig i form af nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation.
Det er lovligt at udøve selvforsvar (nødværge).

Kommunale plejefamilier er efter Lov om Voksenansvar for børn og unge desuden omfattet af muligheden for fysisk guidning samt afværgehjælp.

Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere barnets rådgiver og din familieplejekonsulent.

Samvær og kontakt til forældre og betydningsfulde relationer

Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets forældre. I skal være medvirkende til, at forbindelsen mellem barn og forældrene og netværket bliver holdt ved lige. Det er til barnets bedste.

Det er barnets rådgiver, som tilrettelægger samværet. Rådgiver vægter at barnet har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværk.

Det er kommunens pligt at:

  • Sikre forældrene får information om barnets hverdag. 
  • Bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og plejefamilie.

Ofte er det plejefamilien, som gennem en jævnlig dialog med forældrene, informerer om barnets dagligdag

Tavshedspligt for plejefamilier

Når et barn bliver anbragt i en plejefamilie, er barnet og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag.

Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven. Den skal sikre borgerens rettigheder. Lovgivningen skal sikre at alle i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger, når det er relevant for barnets sag.

Det betyder, at I har tavshedspligt om fortrolige oplysninger over for andre personer og myndigheder. Andre personer kan være en nær ven/veninde. Andre myndigheder kan være plejebarnets klasselærer (skolen).

Som plejefamilie må I kun videregive fortrolige oplysninger ved samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Samtykket skal også omfatte, hvem I må videregive oplysningerne til.

Fortrolige oplysninger er oplysninger om de forhold, der førte til barnets anbringelse. I langt de fleste situationer kan I aftale med plejebarnets forældre, at I må videregive fortrolige oplysninger. Oplysninger som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v.

Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring.

Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør.

Samarbejdspartnere

Der er en række professionelle parter involveret ved anbringelse af et barn i en plejefamilie. Det er derfor vigtigt at have fokus på det gode tværprofessionelle samarbejde og koordinering, hvis anbringelsen skal lykkes.

I Herning kommune er der et tæt samarbejde mellem barnets rådgiver og tilknyttet familieplejekonsulent. Det gode samarbejde og den gode dialog er vigtig for at anbringelsen opfylder sine mål og bliver godt for barnet.

Det er barnets rådgiver der afholder de fleste møder omkring det anbragte barn. Det er også rådgiver der har det juridiske ansvar for at følge op på anbringelsen. Familieplejekonsulenten, som kommer hjemme hos den enkelte plejefamilie, kan deltage i disse møder. Dette sker, hvis det er relevant og plejefamilien og rådgiveren ønsker det.

Tilsyn med plejefamilier

Der skal være tilsyn med de børn og unge, der er anbragt i pleje- og aflastningsfamilier. 

Generel godkendelse

De fem Socialtilsyn varetager det drift orienterede tilsyn hos generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet med plejebarnet jf. Servicelovens § 148, stk. 1, bliver varetaget af barnets socialrådgiver fra Herning kommune.

Det er Socialtilsyn Midt, der fører tilsyn med generelt godkendte plejefamilier i Midt- og Vestjylland.

Konkret godkendelse

Familieplejen i Herning kommune skal føre tilsyn med de konkret godkendte pleje-, aflastnings- og netværksplejefamilier. Familier som er godkendt af Herning Kommune.

Målet er, at undersøge om ydelsen svarer til godkendelsen. Det betyder, at Familieplejen i Herning Kommune hvert år indhenter en række oplysninger om plejefamilien samt udarbejder en Tilsynsrapport. Tilsynsrapporten tager udgangspunkt i kvalitetsmålene.

Den familieplejekonsulent som har supervisionen i den enkelte plejefamilie, vil ikke føre tilsyn i samme familie. Det gør 2 familieplejekonsulenter, som ikke kommer i plejefamilien og som ikke har været med til at godkende familien.

Uddannelse og kurser

Grundkursus for pleje- og aflastningsfamilier

Socialtilsyn Midt udbyder grundkursus for familier, der ønsker at blive godkendt som plejefamilie. Læs mere på Socialtilsyn Midt`s hjemmeside.

Plejefamilier skal løbende have tilbudt supervision og uddannelse.

Supervision
Plejefamilier, som løser døgnopgaver har ret og pligt til at modtage supervision. I Herning kommune vil familiekonsulenterne fra Familieplejen generelt varetage supervisionen. Der er tale om kontinuerlig supervision på, at I kvalificerer jer til at rumme og løse den konkrete opgave.

Kurser og uddannelsesdage
Plejefamilier har ret og pligt til at gennemføre to hele uddannelsesdage pr. år. For de kommunale plejefamilier gælder det 4 uddannelsesdage pr. år.
Uddannelsesdagene skal plejefamilien tilrettelægge i samarbejde med familieplejekonsulenten. Uddannelsen skal rette sig mod læring i forhold til den opgave, plejefamilien løser.

Uddannelsesdage udbydes blandt andet af VIA University. De kan også være internt tilrettelagt i Herning kommune. Ønsker I uddannelse, som ikke er godkendt af Familieplejen i Herning kommune, skal I selv betale uddannelsen.

Ny lovgivning:
Pr. 01.07.19 står vi overfor ny lovgivning på familieplejeområdet. Primært beskriver lov-bekendtgørelsen, at Socialtilsynet fremover vil gruppere plejefamilierne i 3 grupper: almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier. Sekundært at plejefamilierne ved nye plejeanbringelser skal modtage "et intensivt støttet opstartsforløb" tilrettelagt af Familieplejen. Hvordan det kommer til at se ud, ved vi ikke endnu. Socialstyrelsen vil i efteråret undervise de første familieplejekonsulenter i, hvordan sådanne intensivt støttede opstartsforløb kan planlægges.


Uddrag af ny Bekendtgørelse for plejefamilier pr. 01.07.2019
§ 1. En almen plejefamilie, forstærket plejefamilie og specialiseret plejefamilie, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1-3, er en familie, som tager imod børn og unge i familiens eget hjem på foranledning af en kommune, i forbindelse med aflastning eller anbringelse efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 5 og 7.

Stk. 2. Herudover kan almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier tage imod både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i døgnophold efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 4.

Godkendelse og grundkursus
§ 2. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier skal godkendes af socialtilsynet. En godkendelse gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, jf. lov om socialtilsyn § 6, og angiver, hvilke vilkår der gælder for godkendelsen………..

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse
§ 7. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, skal sikre, at almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier modtager intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. lov om social service § 66 c, stk. 2. Plejefamilierne er forpligtet til at modtage den intensive støtte.

Stk. 2. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for et år fra anbringelsestidspunktet.

Stk. 3. Den intensive støtte i starten af anbringelsen skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det plejebarn, der er blevet anbragt i familien.

Stk. 4. Den intensive støtte skal svare til mindst én ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst tre hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Plejefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtet til at modtage supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 5, stk. 1

Se hele Bekendtgørelsen på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209131

Litteratur

Her på kan du finde relevant litteratur inden for anbringelse af børn i familiepleje.

"Den nænsomme anbringelse" - Inger Thormann. Om fjernelse af børn fra hjemmet. Og om hvordan vi bedst hjælper børn gennem forløbet. Dette er belyst gennem teori samt fem forskellige forløb fra hverdagspraksis på Skodsborg Observations- og behandlingshjem.

"Egne børn" - Lasse Gulstad Larsen. En bog om biologiske børn i plejefamilier.

"Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager" - Bibi Wegler, Hanne Warming, Ruben Elgaard og Michael Storm. En rapport der beskriver effekten af at iværksætte regelmæssige samarbejdssamtaler. Samtaler mellem forældre til anbragte børn og plejeforældre eller kontaktpædagoger på en døgninstitution er blevet afprøvet.

"Hånden på hjertet" - Inger Thorman. Om den unikke, tværfaglige behandlingspraksis der er udviklet på Skodsborg Observationshjem over for små børn i krise.

"Det kompetente barn" - Jesper Juul. Som erfaren familieterapeut fremlægger forfatteren værdier for samværet og samspillet i en familie. Fokus er på ligeværdighed og gensidighed mellem børn og voksne.

 "Det anbragte barn" - Karin Kildedal. Bogen bygger på interview med 20 voksne, der som børn har været anbragt uden for eget hjem. Bogen beskriver deres erfaringer med og tanker om anbringelser på godt og ondt.

"Omsorgssvigt er alles ansvar" - Kari Killén. Bogen beskriver og definerer de forskellige former for omsorgssvigt over for børn. Den belyser holdninger og metoder i forbindelse med at få kontakt og lave undersøgelser af børn. Et bredt spektrum af behandlings- og problemløsningsstrategier på tværs af fag- og sektorgrænser bliver gennemgået.

"Anerkendende pædagogik" - Bente Lynge. Denne bog handler om miraklerne i pædagogikken. Bogens forfatter drager læseren med ind i læringsrelationens magi. Det lykkes hende til fulde at indfange de pædagogiske miraklers sande natur. Hun gør det forståeligt for alle og enhver, hvordan vi kan tilstræbe, at disse mirakler kommer til deres udfoldelse.

"Tabuka - Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge" - Henrik Egelund Nielsen (red.). Denne bog er resultatet af 39 tidligere anbragtes store indsats for at videregive deres erfaringer om at være anbragt. Bogen rummer deres historier om anbringelsen. Og deres refleksioner over det, de har oplevet. De kommer med forslag til, hvordan det offentlige skal forholde sig til udsatte børn og til anbringelser.

"Relationer" - Anne-Lise Løvlie Schibbye. Forståelse af relationer bygger på én grundlæggende tanke; det er i forholdet til den anden at jeg bliver mig selv. Min afhængighed af den anden muliggør min selvstændighed. Forskningsområder som affektregulering, ansigtskommunikation og neurovidenskab bliver på fascinerende vis knyttet til vores forståelse af tidlig udvikling og psykoterapi.

Forældreinddragelse - til barnets bedste" - Lene Jørgensen og Steen Kabel. Forældrehåndbogen er udgivet som en håndbog til fagfolk. Den skal skabe inspiration og viden. Til at inddrage forældre og børn i undersøgelser, beslutninger og i at gennemføre indsatser til gavn for børns udvikling. Håndbogen beskriver, hvordan vi sikrer information, involvering og samarbejde mellem familie, forvaltning og anbringelsessted.

Print denne side