Praktisk info
Her på siden har vi forsøgt at samle alt praktisk info omkring regler, lovgivning, kursustilbud og relevant litteratur.
Godkendelse
For at blive døgnplejefamilie og aflastningsfamilie skal I først være godkendte i henhold til Servicelovens § 142. I kan blive godkendt på to måder:
Generel godkendelse
En generel godkendelse er for jer, der generelt ønsker at blive plejefamilie for et barn. Godkendelsen bliver varetaget af det Socialtilsyn, som dækker jeres område. For Herning området er det Socialtilsyn Midt.
I henhold til Serviceloven § 142 stk. 3 skal alle, der vil arbejde som plejefamilie, gennemgå et grundkursus som en del af godkendelsesforløbet.
Plejefamilier skal godkendes som generelt egnede af Socialtilsynet - med mindre særlige forhold gør sig gældende.
En generel godkendelse bliver givet på baggrund af en undersøgelse af pleje- eller aflastningsfamiliens samlede forhold. Det er beskrevet i Lov om socialtilsyn § 6, og angiver, hvilke vilkår, der gælder for godkendelsen.
Ud fra godkendelsen vil det fremgå:
- Om I kan være aflastning, fuldtidspleje eller begge dele.
- Hvilken aldersgruppe I er godkendt til.
- Hvor mange børn I kan have.
- Hvilken belastningsgrad Socialtilsynet vurderer I kan håndtere som plejefamilie.
Netværksgodkendelse
Vi benytter netværksgodkendelse til jer, der ønsker at blive plejefamilie for et konkret barn eller en konkret ung. Familieplejekonsulenterne i Herning kommune varetager denne godkendelse. Den bliver lavet, når en familie ønsker at blive godkendt som netværks- og slægtsplejefamilier.
Hvis I ønsker at blive netværksgodkendt.
Først foretager familieplejekonsulenten en vurdering af, om I kan opnå en generel godkendelse. Vurderer konsulenten, at familien kan få en generel godkendelse, kan Herning kommune ikke godkende konkret.
Den netværksgodkendte plejefamilie har ikke en godkendelse til at være generel plejefamilie. Familien kan kun være plejefamilie i forhold til et konkret barn fra Herning kommune. Familien er særligt egnet til at give det konkrete barn den støtte og omsorg, som det har behov for.
Ved netværksgodkendelser kan familien have en form for "professionel" relation til barnet. Det kan være barnets nære familie, barnets lærer, pædagog, eller lignende. Det er ikke afgørende, om familien vil være egnet som plejefamilie til andre børn. Når anbringelsen af barnet ophører, bortfalder netværksgodkendelsen.
Når en kommune har netværksgodkendt en familie, kan andre kommuner ikke anbringe børn i familien. Plejefamiliens godkendelse hviler alene på dens særlige egnethed i forhold til det konkrete barn.
Ansættelse og løn
Plejefamilier, som samarbejder med Herning Kommune, ansættes på en kontrakt og aflønnes med et aftalt antal vederlag.
Kontrakt
Det er barnets rådgiver, der laver kontrakt og ansætter jer som plejefamilie. Kontrakten indeholder de aftaler, som rådgiver og I individuelt laver omkring det enkelte barn.
Det kan eksempelvis være:
- Antal vederlag for opgaven.
- Hvornår I modtager kørselsgodtgørelse.
- Ferieafholdelse.
- Forsikring hvis plejebarnet forvolder skade på indbo.
- Hvem henter og bringer barnet.
- Tavshedspligt.
Vederlag - jeres lønberegning efter Gennemsnitsmodellen
Beregningsgrundlaget for døgnplejefamiliens løn bliver kaldt vederlag. Vederlag er en skattepligtig ydelse for den af jer, som underskriver kontrakten med kommunen.
Lønnen som plejefamilie er ikke pensionsgivende (i forhold til arbejdsgiverbetalt pension)
Gennemsnitsmodellen bliver anvendt i forbindelse med døgnanbringelser af børn og unge. Modellen tilbyder plejefamilien den samme gennemsnitlige vederlagshonorering under hele plejeforløbet.
I Honoreringsudvalget er der:
- Centerleder for Døgn- og Familiestøtte Herning
- teamleder fra Børn og Forebyggelse.
- teamleder fra Familieplejen.
- faglig koordinator fra Familieplejen.
Gennemsnitsmodellen støtter plejefamiliernes motivation til at arbejde udviklende. Der er fokus på barnets ressourcer fremfor barnets vanskeligheder. Det skaber mere ro om barnet under anbringelsen.
Når sagen er blevet behandlet på møde, bliver plejefamiliens løn fastsat på baggrund af en gennemsnits- betragtning for hele plejeforløbet.
På mødet i Honoreringsudvalget drøfter vi:
- Barnets støttebehov.
- Krav til plejefamilien.
- Tidshorisont for anbringelsen.
- Forventninger til samarbejde med barnets forældre.
- Plejefamiliens ressourcer, kompetencer, og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaven med plejebarnet.
- Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfanget af andet arbejde
Løn som netværksplejefamilie
Netværksplejefamilier aflønnes ikke med løn/vederlag men skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold.
Netværksplejefamilien skal, ud over godtgørelse for kost og logi, have dækket øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation.
Denne ordning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den unge under anbringelsen véd, at det ikke er en økonomisk belastning for familien. Det er derfor vigtigt, at betalingsordningen for barnets ophold hos en netværksplejefamilie er udgiftsneutral for netværksplejefamilien. Familien skal kunne fortsætte sin livsførelse, som denne har set ud inden modtagelsen af plejebarnet, og plejebarnet skal deltage i familielivet på lige fod med andre familiemedlemmer.
Lovens hensigt med netværksplejefamilier forudsætter, at plejebarnet sidestilles fuldt ud med andre børn i familien. Det betyder, at kommunen skal dække udgifter som medvirker til, at plejebarnet kan indgå i familiens almindelige livsførelse, og som ikke kan forventes dækket af kost og logi-beløbet.
Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Forsørgelse og almindelige fornødenheder
Kost og logi
Kost- og logi-beløbet er en skattefri ydelse fastsat af Socialministeriet. Beløbet skal dække plejebarnets forsørgelse. Det vil sige udgifter til:
- Kost.
- Daglige fornødenheder.
- Fornøjelser.
- Udgifter til værelse.
- Opvarmning.
- Slitage.
- Fritidsaktiviteter.
- Kørsel - til og fra daginstitution, skole, til og fra kammerater, fritidsaktiviteter, skolemøder, forældremøder, almindelige lægebesøg og lignende.
Særlig kørselsgodtgørelse efter statens lave takst bliver aftalt ved indgåelse af kontrakt eller efter aftale med barnets rådgiver.
Herning kommune evt. kan helt eller delvist dække visse øvrige udgifter. Dette bliver vurderet med barnets rådgiver - eller ønsket mailes til Ansøgningspostkassen - se Herning kommunes Håndbog for plejefamilier,
som udleveres i forbindelse med et barns anbringelse.
Tøj- og lommepengebeløb
Kommunen udbetaler et fast beløb til tøj og lommepenge til plejebarnet.
Beløbet er skattefrit og bliver overført til barnets NEM-konto. Vi forventer, at du som plejefamilie administrerer disse beløb for eller sammen med plejebarnet - alt efter barnets alder og modenhed.
Socialministeriet fastsætter beløbene, som varierer efter plejebarnets alder.
Pligter og rettigheder
Når I aftaler kontrakt, skal I være opmærksom på, hvilke forventninger, krav og rettigheder, der er til jobbet som plejefamilie.
Underretningspligt
Samarbejdspartnere
Der er en række professionelle parter involveret ved anbringelse af et barn i en plejefamilie. Det er derfor vigtigt at have fokus på det gode tværprofessionelle samarbejde og koordinering, hvis anbringelsen skal lykkes.
I Herning kommune er der et tæt samarbejde mellem barnets rådgiver og tilknyttet familieplejekonsulent. Det gode samarbejde og den gode dialog er vigtig for at anbringelsen opfylder sine mål og bliver godt for barnet.
Det er barnets rådgiver, der afholder de fleste møder omkring det anbragte barn. Det er også rådgiver, der har det juridiske ansvar for at følge op på anbringelsen. Familieplejekonsulenten, som kommer hjemme hos den enkelte plejefamilie, kan deltage i disse møder. Dette sker, hvis det er relevant og plejefamilien og rådgiveren ønsker det.
Tilsyn med plejefamilier
Der skal være tilsyn med de børn og unge, der er anbragt i pleje- og aflastningsfamilier.
Generel godkendelse
De fem Socialtilsyn varetager det drift orienterede tilsyn hos generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet med plejebarnet jf. Servicelovens § 148, stk. 1, bliver varetaget af barnets socialrådgiver fra Herning kommune.
Det er Socialtilsyn Midt, der fører tilsyn med generelt godkendte plejefamilier i Midt- og Vestjylland.
Netværksgodkendelse
Familieplejen i Herning kommune skal føre tilsyn med netværksplejefamilier og netværksaflastningsfamilier. Familier som er godkendt af Herning Kommune.
Målet er, at undersøge om ydelsen svarer til godkendelsen. Det betyder, at Familieplejen i Herning Kommune hvert år indhenter en række oplysninger om plejefamilien samt udarbejder en Tilsynsrapport. Tilsynsrapporten tager udgangspunkt i kvalitetsmålene.
Den familieplejekonsulent, som har supervisionen i den enkelte plejefamilie, vil ikke føre tilsyn i samme familie. Det gør 2 familieplejekonsulenter, som ikke kommer i plejefamilien og som ikke har været med til at godkende familien.
Uddannelse og kurser
Grundkursus for pleje- og aflastningsfamilier
Socialtilsyn Midt udbyder grundkursus for familier, der ønsker at blive godkendt som plejefamilie. Læs mere på Socialtilsyn Midt`s hjemmeside.
Plejefamilier skal løbende have tilbudt supervision og uddannelse.
Supervision
Plejefamilier, som løser døgnopgaver har ret og pligt til at modtage supervision. I Herning kommune vil familiekonsulenterne fra Familieplejen generelt varetage supervisionen. Der er tale om kontinuerlig supervision på, at I kvalificerer jer til at rumme og løse den konkrete opgave.
Kurser og uddannelsesdage
Plejefamilier har ret og pligt til at gennemføre to hele uddannelsesdage pr. år. For de specialiserede plejefamilier gælder det 4 uddannelsesdage pr. år.
Uddannelsesdagene skal plejefamilien tilrettelægge i samarbejde med familieplejekonsulenten. Uddannelsen skal rette sig mod læring i forhold til den opgave, plejefamilien løser.
Uddannelsesdage udbydes blandt andet af VIA University. De kan også være internt tilrettelagt i Herning kommune. Ønsker I uddannelse, som ikke er godkendt af Familieplejen i Herning kommune, skal I selv betale uddannelsen.
Tæt støttet opstartsforløb - TSOP
Plejefamilierne skal ved nye plejeanbringelser modtage "et intensivt støttet opstartsforløb" tilrettelagt af Familieplejen. Se "Bekendtgørelse om plejefamilier":
Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse
§ 7. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, skal sikre, at almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier modtager intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. lov om social service § 66 c, stk. 2. Plejefamilierne er forpligtet til at modtage den intensive støtte.
Stk. 2. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for et år fra anbringelsestidspunktet.
Stk. 3. Den intensive støtte i starten af anbringelsen skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det plejebarn, der er blevet anbragt i familien.
Stk. 4. Den intensive støtte skal svare til mindst én ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst tre hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Plejefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtet til at modtage supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 5, stk. 1
Se hele Bekendtgørelsen på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209131
Litteratur
"Den nænsomme anbringelse" - Inger Thormann. Om fjernelse af børn fra hjemmet. Og om hvordan vi bedst hjælper børn gennem forløbet. Dette er belyst gennem teori samt fem forskellige forløb fra hverdagspraksis på Skodsborg Observations- og behandlingshjem.
"Egne børn" - Lasse Gulstad Larsen. En bog om biologiske børn i plejefamilier.
"Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager" - Bibi Wegler, Hanne Warming, Ruben Elgaard og Michael Storm. En rapport der beskriver effekten af at iværksætte regelmæssige samarbejdssamtaler. Samtaler mellem forældre til anbragte børn og plejeforældre eller kontaktpædagoger på en døgninstitution er blevet afprøvet.
"Hånden på hjertet" - Inger Thorman. Om den unikke, tværfaglige behandlingspraksis der er udviklet på Skodsborg Observationshjem over for små børn i krise.
"Det kompetente barn" - Jesper Juul. Som erfaren familieterapeut fremlægger forfatteren værdier for samværet og samspillet i en familie. Fokus er på ligeværdighed og gensidighed mellem børn og voksne.
"Det anbragte barn" - Karin Kildedal. Bogen bygger på interview med 20 voksne, der som børn har været anbragt uden for eget hjem. Bogen beskriver deres erfaringer med og tanker om anbringelser på godt og ondt.
"Omsorgssvigt er alles ansvar" - Kari Killén. Bogen beskriver og definerer de forskellige former for omsorgssvigt over for børn. Den belyser holdninger og metoder i forbindelse med at få kontakt og lave undersøgelser af børn. Et bredt spektrum af behandlings- og problemløsningsstrategier på tværs af fag- og sektorgrænser bliver gennemgået.
"Anerkendende pædagogik" - Bente Lynge. Denne bog handler om miraklerne i pædagogikken. Bogens forfatter drager læseren med ind i læringsrelationens magi. Det lykkes hende til fulde at indfange de pædagogiske miraklers sande natur. Hun gør det forståeligt for alle og enhver, hvordan vi kan tilstræbe, at disse mirakler kommer til deres udfoldelse.
"Tabuka - Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge" - Henrik Egelund Nielsen (red.). Denne bog er resultatet af 39 tidligere anbragtes store indsats for at videregive deres erfaringer om at være anbragt. Bogen rummer deres historier om anbringelsen. Og deres refleksioner over det, de har oplevet. De kommer med forslag til, hvordan det offentlige skal forholde sig til udsatte børn og til anbringelser.
"Relationer" - Anne-Lise Løvlie Schibbye. Forståelse af relationer bygger på én grundlæggende tanke; det er i forholdet til den anden at jeg bliver mig selv. Min afhængighed af den anden muliggør min selvstændighed. Forskningsområder som affektregulering, ansigtskommunikation og neurovidenskab bliver på fascinerende vis knyttet til vores forståelse af tidlig udvikling og psykoterapi.
Forældreinddragelse - til barnets bedste" - Lene Jørgensen og Steen Kabel. Forældrehåndbogen er udgivet som en håndbog til fagfolk. Den skal skabe inspiration og viden. Til at inddrage forældre og børn i undersøgelser, beslutninger og i at gennemføre indsatser til gavn for børns udvikling. Håndbogen beskriver, hvordan vi sikrer information, involvering og samarbejde mellem familie, forvaltning og anbringelsessted.