Plejefamilier til aflastning

Her kan du finde information om de muligheder der er for aflastning inden for familieplejeområdet.

Der er 2 typer af familiepleje indenfor aflastning. Hvis du vil vide mere klik ind på den enkelte type nedenfor.

En aflastningsfamilie har generelt også plejebarnet på overnatning. Dit barn kan være i aflastning på hverdage, weekender og i ferier. Det kan være et barn, som har det vanskeligt eller et barn med et fysisk eller psykisk handicap. En aflastningsordning er af hensyn til jeres behov.

Ofte er barnet i aflastningsfamilien på enkelte hverdage og/eller hver 2. eller 3. weekend. Nogle gange kan barnet komme med på sommerferie. Ligesom der uforudset kan være brug for en længere periode med pasning. Dette aftaler barnets rådgiver, forældre og aflastningsfamilie sammen.

Aflastningsfamilie godkendes af Familieplejen, og aflønnes med vederlag.

En familie til støtteophold har generelt også plejebarnet på overnatning. Dit barn kan være i støtteophold på hverdage, weekender og i ferier. Det kan være et barn, som har det vanskeligt eller et barn med et fysisk eller psykisk handicap. En støtteopholdsordning er af hensyn jeres barns behov.

Ofte er barnet i aflastningsfamilien på enkelte hverdage og/eller hver 2. eller 3. weekend. Nogle gange kan barnet komme med på sommerferie. Ligesom der uforudset kan være brug for en længere periode med pasning. Dette aftaler barnets rådgiver, forældre og aflastningsfamilie sammen.

Familier til støtteophold er plejefamilier der er godkendt af det sociale tilsyn.

Ressourcefamiliepleje er en aflastningsordning i hverdage, weekender og ferier. Den tilbyder hjælp og støtte til barnet og i nogen omfang til barnets forældre.

En ressourceplejefamilies opgaver kan være at:

  • Være aflastningsfamilie for barnet.
  • Have rollen som "professionel" netværk i forhold til barnets forældre.
  • Være tilgængelig i forhold til barnet og barnets forældre.
  • Imødegå konkrete bekymringer for barnet og barnets forældre.
  • Træne sociale færdigheder med barnet efter handleplan.
  • Støtte op om barnets faglige udvikling.
  • Lave aktivitetsplan for barnet - på hverdage og i aftalte weekender.
  • Vejlede forældrene i opdragelse, samspil, økonomi med mere.
  • Samarbejde med forskellige netværk.
  • Vedligeholde forældrenes kompetencer - opmuntre og følge op på positive samspil mellem barnet og forældrene.

Ressourceplejefamilier er godkendt af det sociale tilsyn.

Har du spørgsmål?

Hanne Trier Josefsen
Teamleder
Tlf.: 4016 3898
@: hanne.josefsen@herning.dk

 

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?