Småbørnsvejledning

Her på siden kan du læse om småbørnsvejledningen. Det er et tilbud til jer der har et barn i alderen 0 – 7 år med nedsat funktionsevne

Den tidlige indsats

Vi sætter ind med en tidlig indsats. Dette kan have stor indflydelse på jer og jeres barns fremtidige livsforløb.

Da hver enkelt families behov kan være meget individuelle, tilpasser vi indsatsen til jer og jeres barn. Vi indgår også i et samarbejde med øvrige fagpersoner, der har kontakt til jer som familie.

Vi informerer og underviser jer i, hvordan I kan skabe en meningsfuld forælder rolle for jeres handicappede barn. Vi giver jer også redskaber til at håndtere hverdagen.

Vi tilbyder at:

  • Yde rådgivning og vejledning om tilbud og støttemuligheder
  • Udlåne legematerialer, der fremmer udvikling og legelyst
  • Formidle kontakt til andre forældre, med lignende udfordringer.
  • Udviklingsvurdere barnet
  • Komme med stimulationsforslag til sanseintegration, grov-og finmotorisk og træning af kognition.
  • Undervise i Tegn-til-tale.
  • Være koordinator mellem jer og de offentlige tilbud.

Ønsker du uddybende materiale, er du velkommen til at sende os en mail.

Videnscenter

Vil du vide mere om vores ydelser, har du spørgsmål eller ønsker uddybende materiale? Du er velkommen til at kontakte os via telefon eller mail.

Hanne Trier Josefsen
Fagkoordinator
Tlf.: 40163898

Alice Eijgendaal
Funktionsleder
Tlf.: 21543904

Send e-mail