ART for autister

Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi benytter ART i udvikling af børn og unges personlige kunnen.

ART bygger på idéen om at lære i grupper med ligestillede. Social læring ikke er noget, vi er født med, men noget, vi skal lære.

Børn lærer ofte at begå sig socialt ved at iagttage andre, eller ved at voksne fortæller dem, hvad de skal gøre. For nogle unge er dette imidlertid ikke sket. Disse unge har brug for hjælp til at lære disse færdigheder og forstå, hvor vigtige de er.

For ART-metoden gælder særligt 3 forhold. Den unge skal:

  • Have lyst til at lære nyt.
  • Være parat til at udvikle sig og lære mere om sig selv.
  • Ønske at få indblik i andres måde at tænke på.

Sådan er et ART forløb...

Hver enkelt del af et ART-forløb foregår på en bestemt måde - og på samme måde hver gang. De unge skal være trygge ved formen. Vi gør også meget ud af at undervisningen skal kunne overføres til hverdagen. Dette øger chancen for at skabe fortsat udvikling og læring hos de unge.

ART-forløbene foregår i grupper af unge, med op til 8 deltagere i hver gruppe. Et forløb strækker sig over 10 uger og i alt 30 gange.

Forløbene er bygget op omkring 3 temaer. Hvert tema følger en bestemt form med lege og øvelser. Målet er at skabe en god og rar stemning i godt humør.

Print alle punkter

De unge får viden om, hvordan de kan lære sociale færdigheder. De lærer hvordan de kan bruge deres egen indsigt, og egne tanker, til at takle bestemte situationer.

To trænere viser med egne eksempler:

  • Hvordan den sociale færdighed kan bruges i praksis.
  • Hvad det betyder at kunne denne færdighed.

Efter tur øver de unge sig i at bruge den sociale færdighed foran de andre i gruppen. Bagefter får de feedback med et positivt udgangspunkt fra de andre deltagere. Øvelsen slutter altid med en runde, hvor de unge øver sig i at sige noget positivt til sidemanden. Dette giver ofte nogle meget stærke oplevelser.


Print dette punkt: Social færdighedstræning

Her lærer de unge om hvordan:

  • følelser kan udvikle sig.
  • de kan styre følelserne, så de ikke får negative konsekvenser for deres videre liv.

Vi begynder med situationer, der kan udløse følelser. Vi taler derudfra om, hvordan følelser kan påvirke den måde, vi tænker på. Vi slutter med, at de unge selv finder frem til de måder hvorpå de kan arbejde med deres følelser. Målet er at de unge finder frem til de sociale færdigheder og de måder hvorpå de kan dæmpe følelsen.

I forløbet indgår altid praktiske eksempler og øvelser, hvor de unge kan have svært ved at styre deres følelser. Vi har ikke fokus på at følelser er forbudte, men på at man skal kunne styre sine følelser.


Print dette punkt: Følelsesregulering

Her er der fokus på tankeudvikling. Her skal den enkelte:

  • overveje sin egen måde at forholde sig til omverdenen på.
  • øve sig i at se en sag fra flere sider.

Vi bruger små situationer fra hverdagen, der indeholder dilemmaer. Typisk ser vi på situationerne ud fra forskellige vikler og flere dilemmaer kommer i spil. De unge bliver bedt om at finde dilemmaerne og at tage stilling til dem.

De unges måde at reagere på bliver skrevet op på en tavle, og de begrunder, hvorfor de forholder sig som de gør. Deltagerne kan vælge at skifte standpunkt. Ofte ser vi, at deltagerne begynder med at skæve til hinanden og for så efterhånden at tage stilling selv.

Alle dilemmaer er valgt ud fra, at der ikke er en rigtig og en forkert stillingtagen. Dilemmaerne skal give plads til forskellige holdninger, som man kan argumentere ud fra.


Print dette punkt: Moralsk ræsonnering
Dekorativt billede