Hygiejne og smitsomme sygdomme

Luk alle
Åben alle

Begrebsafklaring

Her er en liste over de forkortelser du kan støde på i denne instruks.

  • DFH = Døgn og Familiestøtte Herning 
  • UTH = Utilsigtede hændelse
  • FMK = Fælles Medicinkort
  • LMK = Lokal Medicinkort (Ordinationsoversigt)
  • PN = efter behov
  • CAVE = lægemidler som en patient bør undgå at få grundet allergi
  • KOL = Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
  • CRP = C-Reaktivt Protein

 

Formål

Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for hygiejne, der beskriver relevante og forsvarlige arbejdsgange, samt at personalet er instrueret i og følger disse, med henblik på at sikre forebyggelse af risici for infektioner, spredning af smitsomme sygdomme m.v.

 

Instruksen er rettet mod personale ansat på bosteder i DFH.

Ansvar og kompetencer

Det er ledelsens ansvar at sikre at personalet følger retningslinjerne i denne instruks.

Ved udbrud af smitsomme sygdomme kontaktes ledelse eller sygeplejefaglig koordinator som herefter eventuelt kan rette henvendelse til kommunal hygiejnesygeplejerske.

Definitioner og baggrundsviden

Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på vores bosteder.

Smittemåden er forskellige for de enkelte bakterier og virus, men de smitter oftest på en af nedenstående måder:

  • Kontaktsmitte
  • Luftbåren smitte
  • Blodbåren smitte
  • Fødemiddelbåren smitte

Kontaktsmitte:

Smitte, der forekommer ved direkte eller indirekte kontakt med det smittede personalemedlem eller borger.

Kontaktsmitte kan forebygges ved:

  • Håndhygiejne
  • Brug af handsker ved risiko for kontakt med blod, ekskret og sekret
  • Korrekte procedurer for rengøring og evt. desinfektion

Smitte der spredes via kontaktsmitte er bakterier fx tarm- og hudbakterier og visse virus fx MRSA, Clostridium difficile, Norovirus.

Værnemidler:

  • Handsker
  • Plastforklæde
  • Evt. langærmet arbejdsdragts-beskyttelse
  • Evt. mundbind og visir.

Luftbåren smitte:

Smitte, der forekommer ved at indånde små mikrodråber med smittestof i.

Dråbesmitte forebygges ved:

  • Håndhygiejne
  • Brug handsker
  • Korrekte procedurer for rengøring og evt. desinfektion
  • Brug af mundbind
  • Brug af øjenbeskyttelse

Smitte der spredes via luften er virus fx skoldkopper, forkølelse og influenza.

Værnemidler ved risiko for luftbåren smitte er;

  • Handsker.
  • Langærmet arbejdsdragtsbeskyttelse.
  • Evt. mundbind og evt. øjenbeskyttelse.

Blodbåren smitte:

Smitte, der forekommer ved direkte kontakt med blod. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal der tages smitteforbyggende forholdsregler ved alle beboere / borgere uanset smittestatus.

Værnemidler ved smitte med blod forebygges ved:

  • Håndhygiejne
  • Brug af handsker

Smitte der spredes via blod er Hepatitis B & C samt HIV

Værnemidler ved risiko for blodbåren smitte er:

  • Handsker
  • Evt. mundbind og evt. øjenbeskyttelse.

Fødemiddelbåren smitte:

Smitte, der forekommer i forbindelse med forkert håndtering af fødevare, eller ved håndtering med snavsede hænder.

Smitte via fødevare forebygges ved:

  • Håndhygiejne
  • Evt. brug af handsker
  • Korrekt opvarmning
  • Korrekt nedkøling
  • Korrekte procedurer for rengøring og evt. desinfektion

Håndhygiejne

Håndhygiejne udføres af alt personale, som har borgerkontakt eller som udfører rene eller urene opgaver i såvel primær- som i sekundærsektoren.

  • Hånddesinfektion udføres, på synligt rene og tørre hænder og håndled, med 70-85 % ethanol tilsat et hudplejemiddel og indgnides i 30 sekunder på synlig og tørre hænder.
  • Håndvask udføres, ved at skylle hænder under rindende tempereret vand inden håndsæben påføres og fordeles og mekanisk bearbejdes i 15 sekunder. Sæben afskylles omhyggeligt og tørres.
  • Vask dine hænder efter følgende situationer:
  • Når dine hænder er beskidte.
  • Når du har været på toilettet.
  • Efter udendørs leg, ture, afhentning i institutioner, indkøbsture, ture med offentlige transportmidler med videre. 
  • Før du skal lave mad og under madlavningen efter håndtering af råt kød, grøntsager og rå æg. 
  • Før du skal spise.
  • Når du har pudset næse eller nyst.
  • Når du har tørret næse eller skiftet ble på dit barn.
  • Når du har været i berøring med dyr.
  • Efter håndtering af vasketøj og affaldsposer.

Håndhygiejne skal udføres

  • før alle rene procedurer
  • efter alle urene procedurer
  • efter brug af handsker

Før rene procedurer/opgaver fx:

  • før kontakt med beboeren
  • før brug af handsker
  • før pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver:
    • som fx før kontakt med udstyr/omgivelser (fx sengeheste, sengeborde)
    • før kontakt med hel og brudt hud og slimhinde
    • før aseptiske og invasive procedurer (fx håndtering eller anlæggelse af katetre, dræn, iv adgang)
    • før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr
    • før måltider og håndtering af madvarer
    • mellem uren og ren procedure/opgave hos samme borger.

Efter urene procedurer/opgaver, som fx:

  • efter kontakt med borger
  • efter brug af handsker
  • efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver
  • efter kontakt med udstyr/omgivelser (fx katetre, dræn, iv adgang, sengeheste, sengeborde)
  • efter kontakt med hel og brudt hud og slimhinde og kontakt til blod, sekreter, ekskreter og andet organisk materiale, der kan indeholde potentielt patogene mikroorganismer
  • efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning.

Hånddesinfektion

Skal foretrækkes som første valg, når hænder, håndled og underarme er synlige rene og tørre.

  • før rene procedurer
  • efter urene procedurer, hvor hænder, håndled og evt. underarme ikke er blevet synligt forurenede eller våde
  • efter håndvask når hænderne er helt tørre
  • før og efter brug af handsker, når hænder, håndled og evt. underarme er synligt rene og tørre
  • efter kontakt med patienter med infektiøs diarre, skal der først udføres håndvask efter fulgt af hånddesinfektion.

Håndvask

  • efter urene procedurer og efter brug af handsker, hvor hænder, håndled og evt. under- arme er våde og/eller synligt forurenede
  • efter kontakt med patienter med infektiøs diarre
  • efter toiletbesøg
  • før håndtering af fødevarer.

Efter håndvask skal der altid foretages hånddesinfektion, når hænder er helt tørre.

Påklædning

Medarbejdere forventes at møde med en ren og anstændig påklædning og være bevidst om at repræsentere arbejdsstedet udadtil.

Ren og anstændig påklædning betyder at personalet møder ind i rent tøj, som ikke virker udfordrende og/eller stødende. Overdelen må ikke være nedringet og skal dække overkroppen. Underdelen skal nå til knæene.

Det gælder for personalet  at de:

  • Må ikke bære fingerringe, armbåndsure og armbånd.
  • Må ikke anvende armstrømpe eller håndskinne.
  • Medarbejdere der har sår på hænder og håndled, skal have disse vurderet af nærmeste ansvarlige leder før deltagelse i plejen. Hvis leder godkender at den ansatte kan arbejde, og kan dække et rent friskt sår på hænder og håndled med forbinding, skal der som altid anvendes handsker. Efter endt procedure fjernes handske og evt. forbinding, og der udføres hånddesinfektion + påsættes forbinding.
  • Skal have synligt rene, hele og korte negle.
  • Må ikke anvende neglelak.
  • Må ikke anvende kunstige negle.
  • Arbejdsbeklædning skal skiftes dagligt, og når den er forurenet.
  • Skal have håret sat op, hvis det er langt.
  • Skal undgå brug af parfume og magnetsmykker.
  • Skal være bevidste om at tørklæder kan udgøre en risiko, både hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt.

Opmærksomhedspunkter

  • Når du deler tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter med kolleger, familie og andre. Der sprittes af efter endt brug, eller mindst 1 gang i hvert vagtlag.
  • Husk, at smitte også kan overføres, hvis du gnider øjne med snavsede hænder
  • Nys eller host i et engangslommetørklæde eller i ærmet, så smitten ikke spredes til alle sider.

Værnemidler - Generelle hygiejniske forholdsregler

Du skal bruge værnemidler for at beskytte din hud og slimhinder mod smittestof, værnemidler er:

Handsker, anvendes ved risiko for kontakt med:

  • Blod
  • Sekret (f.eks. pus, ekspektorat)
  • Ekskret (f.eks. fæces, urin)

Forklæde, anvendes ved risiko for forurening i forbindelse med

  • Nedre toilette
  • Sengebad
  • Hjælp til aftørring/vask efter toiletbesøg
  • Sårbehandling

Briller og maske/visir, anvendes ved risiko for

  • Ved risiko for stænk eller sprøjt til næse og mund anvendes maske.
  • Masken kasseres efter brug, eller når rummet forlades.
  • Udfør håndhygiejne umiddelbart efter, at masken er aftaget. 

Mundbind og beskyttelsesbriller eller Mundbind og visir anvendes for at beskytte brugeren mod stænk og sprøjt med organisk materiale, når der udføres patient-/borgerpleje eller ved udførelse af procedurer, hvor der er risiko for forurening med mikroorganismer.

Når man anvender Mundbind for at undgå smitte via stænk og sprøjt fra patienten/borgeren, bør man også anvende beskyttelsesbriller eller visir. Det er ikke hensigtsmæssigt at beskytte næse og mund med en Mundbind ved risiko for sprøjt til ansigtets slimhinder uden også at beskytte øjnene.

Procedure for brug af Mundbind

Mundbindet skal tilpasses ansigtet, når den tages på:

  • Bindebånd eller elastik fastgøres i forhold til Mundbindtype og producentens anvisninger.
  • Næseklemmen tilpasses næseryggen.
  • Mundbindet tilpasses ansigtet og under hagen.

Mundbindet bør kun anvendes i specifikke situationer. Efter brug, eller senest når rummet forlades, tages Mundbindet af og kasseres. Er der brug for Mundbind flere gange i forbindelse med en konkret procedure, skal der hver gang bruges en ny Mundbind. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter, at Mundbindet er taget af. Se bilag 3.

Procedure for brug af beskyttelsesbriller og visir

  • Beskyttelsesbriller/visir skal anbringes, så øjnene er dækket.
  • I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at anvende visir, der dækker hele ansigtet, men som stadig tillader, at patienten/borgeren kan se brugerens ansigt (fx på genoptræningsafdelinger).
  • Flergangsbeskyttelsesbriller rengøres efter brug.
  • Engangsbeskyttelsesbriller og visir kasseres.

Eksempler på hvornår Mundbind/beskyttelsesbriller/visir anvendes

  • Ved sugning af patienter/borgere i luftvejene.
  • Ved pleje af patienter/borgere med luftvejssygdomme, hoste/ekspektorat mv.
  • Ved pleje af patienter/borgere med mavetarminfektion med opkast.
  • Ved mundstimulation af patienter/borgere med henblik på genoptræning.
  • Ved skift/skylning af sår, hvor der er risiko for stænk/sprøjt til ansigtet.
  • Ved mindre operative indgreb på klinikker i primærsektoren, hvor der kan være risiko for blodsprøjt mv. i ansigtet på behandleren.
  • Ved tandbehandling.

Brug af værnemidler

Brug af værnemidler ved tæt kontakt

Ved tæt kontakt (indenfor 1-2 meter) til patienter/borgere med påvist COVID-19 eller mistanke om COVID-19 på baggrund af relevante symptomer, skal følgende anvendes:

  • Handsker
  • Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med lange ærmer
  • Kirurgisk maske i kombination med enten:
    • beskyttelsesbriller eller
    • heldækkende ansigtsvisir.

I skal følge denne vejledning i forhold til håndtering, rengøring og værnemidler.

Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem mv. og i hjemmeplejen - Sundhedsstyrelsen

Engangsværnemidler er engangsværnemidler og skal kasseres efter brug!

Vasketøj

Vask på fælles vaskeri

  • Alle fælles tekstiler, der anvendes i pleje og behandling skal kunne vaskes ved 90 gr.
  • Vaskemaskinerne bør som minimum 1 gang ugentlig gennemgå en kogevask med tom maskine. Der skal foreligge en logbog ved maskinerne.

Tøj og sengelinned, der vaskes i bosteds fællesvaskeri:

  • Ved vask af tøj fra flere beboere i samme maskine anvendes vasketemperatur på minimum 80 gr.
  • I DFH vasker vi beboers tøj samlet på 40, 60 og 90 grader, hvorfor der bruges flydende tøjvask, og desinfektionsmiddel jf. regionens vejledning.

Forurenet tøj:

  • Ved tøj der er forurenet med afføring, urin, opkast, blod eller sekret, skal hygiejnen skærpes og beboerens tøj vaskes separat, i vaskemaskine til forurenet tøj, ved så høj temperatur som muligt for ikke at ødelægge tøjet.
  • Kan vasketøj ikke lægges direkte i vaskemaskine, anvendes vandopløselig pose og derefter i mærket vasketøjspose.
  • Er tøjet vasket ved lavere temperatur end 90 gr. Skal efterfølgende vask være ved 90 gr.

Tøj fra beboere med infektionssygdomme:

  • Hvis man anser der, er smitterisiko ved sortering i vaskeri, skal alt snavsetøj, såvel vådt som tørt, i vandopløselig pose og derefter i mærket snavsetøjspose. Alternativt bruges almindelig plastpose og derefter kommes tøjet direkte i vaskemaskine uden berøring
  • Er tøjet vasket ved lavere temperatur end 90 gr. skal efterfølgende vask være ved 90 gr.

Vasketøjskurv

  • Vasketøjskurven skal være af materiale, der tåler sæbevand. Rengøres efter behov dog minimum én gang månedligt af nattevagter.
  • Tørt snavsetøj opbevares i vasketøjskurv med mulighed for ventilation, gerne med låg.
  • Hvis der anvendes tøjpose, må denne ikke blive våd.
  • Der er separate kurve i vaskerum til rent tøj og til snavset tøj

Affald og risikoaffald

  • Medicinrester og skarpe genstande, (injektionsnåle, skalpeller etc.), samles i bokse dertil.
  • Når kanyleboksene er fyldt, forsegles de ved at presse det lille låg "omvendt" på. Vær sikker på kanyleboksen er forsvarligt samlet.
  • Tomme insulinpenne uden nål, fjernes med almindelig dagrenovation.
  • Medicinrester skal afskaffes i grå bokse.
  • Grå bokse og kanylebokse modtages på apoteket eller afhentes af dagrenovation efter aftale
  • Medicinrester og skarpe genstande, (injektionsnåle, skalpeller etc.), samles i bokse dertil.
  • Når kanyleboksene er fyldt, forsegles de ved at presse det lille låg "omvendt" på. Vær sikker på kanyleboksen er forsvarligt samlet.
  • Tomme insulinpenne uden nål, fjernes med almindelig dagrenovation.
  • Medicinrester skal afskaffes i grå bokse.
  • Grå bokse og kanylebokse modtages på apoteket eller afhentes af dagrenovation efter aftale.

 

Rengøring og desinfektion

Rengøring - Rengøring er en proces, der fjerner bakterier. Der sker intet bakteriedrab, men rengøring fjerner støv, smuds og forhindrer opformering af mikroorganismer. der rengøres altid ved spild af blod, sekret og ekskret efterfølgende desinficeres

Desinfektion - Desinfektion er en metode, der har til formål at inaktivere, dræbe eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer, så det desinficerede område, kan benyttes uden risiko for infektion.

Telefoner og tastatur - Bærbare telefoner og computer tastatur, der anvendes af personer med direkte borgerkontakt rengøres fugtig klud med vand og sæbe eller universalrengøring.

Udstyr som anvendes til flere borgere, fx blodtryksapparat, rullevogne og badebrikse - desinficeres efter brug med overflade desinfektion.

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m. 2020 udgave 1 (ssi.dk)

Her kan indhentes supplerende infektionshygiejniske retningslinjer på Statens seruminstituts hjemmeside.

INSTRUKS

Ikrafttrædelse 
Maj 2021

Revideret:
Maj 2021

Næste revision:
September 2022

Udarbejdet af: 
Ditte Fay Fraser 
Henriette Engsig

Godkendt af:
Ledelsen i DFH

Gældende for:
Medarbejdere i DFH