Om at bo på Tjørringhus

Her på siden kan du læse om hvordan det er at bo på Tjørringhus.

Vi er beliggende i villakvarteret Tjørring Bakke i den vestlige del af Herning. Vi bor tæt på Fuglsang Sø og engen, hvilket giver os gode faciliteter i nærområdet.

Vi bestræber os på at skabe en positiv og fremmende atmosfære via et hjemmeligt miljø.

Vi tilstræber at indrettet os hjemligt. Og vi har en positiv og imødekommende stemning. Hvert team har egen stue, som vi indretter til børnene og de unges behov. I stuerne er der fokus på de forskellige sanser. Der er mulighed for at regulere mængden af stimuli - tilpasset det enkelte barn. I stuerne har vi også forskellige madrasser, sækkepuder og eventuel et kuglebad. Dette skaber muligheden for aktivitet ude af kørestolen. Og selvfølgelig har vi en sofa til hygge og tæt kontakt.

Eget værelse med fokus på trivsel

Alle fastboende børn og unge har deres eget værelse, som er indrettet efter behov og udvikling. Dette foregår i samarbejde med forældre. Vi vægter at barnet og den unges værelse er funktionel, hyggelig og vigtigst af alt - et sted hvor de trives.


I dagligdagen tilbyder vi børn/unge aktiviteter indenfor den faste dagsrytme. Der kan for eksempel være tv, højt læsning, leg med iPad eller sansestimulerende legetøj eller musik. Vi bruger børnenes/de unges hjælpemidler som walker, ståstativ eller gangstativ i aktiviteterne. Vi har også en del fælles aktiviteter. Vi vægter at børnene/de unge kan skabe sociale relationer via samspil og har samvær.

Af andre aktiviteter kan nævnes: gåture i nærområdet eller i sansehaven. Vi går ofte ned i vores fantastiske snoezelrum. Snoezelrummet har forskellige stimuli, hvor sanserne kan vækkes eller dæmpes alt efter den enkeltes behov. Vi anvender salen, som er indrettet til eksempelvis bevægelses aktiviteter som trampolin, gynge, kuglebad med mere.

Læs om Snoezelrum.

Weekend og ferier. Weekenderne giver mulighed for andre oplevelser. Børnene/de unge er mere udhvilet i weekenden - og vi har mere tid sammen med dem. Det betyder at vi tilbyder andre aktiviteter eller ture ud af huset. Det kan være tur til købmanden, eller en gåtur. Vi har også mulighed for at tage på udflugter, hvilket vi også gerne gør i ferieperioder. Det kan eksempelvis være til Jyllands park zoo, sportsoplevelse, badeland, en tur i skoven med mere. 

Hospitalsklovne. Vi får jævnligt besøg af Hospitalsklovene. Det er en skøn aktivitet, som alle børnene og de unge nyder. Nogle af børnene og de unge går også fast til ridning en lørdag i måneden.

Alle 3 teams har hver deres aktivitetsplan, hvor der er fokus på børnene/ de unges kompetencer og behov. Men vi har også særlig fokus på at lave aktiviteter på tværs i huset.

Forældre og pårørende er altid velkomne til at deltage.


Vi har en dejlig stor have. Den giver rig mulighed for udfoldelse og skønne oplevelser.  Vi har gynger, trampolin, 2 bakker af forskellig højde, og mulighed for at lifte børnene ud af deres kørestole. 

Der er dejlige flisebelagte stier og terrasser rundt i hele haven. Stierne har forskellig belægningen, sådan at børn i kørestol kan mærke, at der er skiftende underlag.

Vi har store græsarealer hvor vi leger boldlege, med faldskærme, vandpistoler - kun fantasien sætter grænserne. Når der er sne har vi sneboldkamp, laver snemænd, og kælker ned ad bakken.

Haven er tæt beplantet med mange forskellige træer, buske og planter. De har forskellige dufte og farver. Der er skyggefulde træer, urtehave og blomstereng. Her er der mange muligheder for sansestimuli når vi rører, smager og dufter til de forskellige planter.


Til hverdag bliver salen brugt til et lille skole afsnit fra Åmoseskolen - kaldet Lille Å. Her går en lille gruppe børn og unge i skole.

Til aften og i weekenden kan vi selv bruge salen. I salen har vi en hel palette af muligheder for fysisk aktivitet.

I salen har vi:

  • En speciel gynge, som man både kan sidde eller ligge i.
  • En stor trampolin.
  • Et kuglebad.
  • Forskellige madrasser.
  • Massagebolde.

Der er lift system i loftet, så alle kan være med.


På Tjørringhus har vi forskellige faste traditioner...

  • Sommerfesten arrangeres af forældrerådet. Det er altid en hyggelig dag med besøg af en masse forældre, bedsteforældre og søskende. Vi får god mad - og måske godt vejr.
  • Julefesten er fælles for hele huset. Vi har levende musik, sang, juleværksteder, gløgg og æbleskiver. Og så plejer julemanden at kigge forbi med godteposer til alle børn.
  • Julefrokost på afdelingerne - her er det personale og børn, som har fælles julefrokost. Det er en sanselig oplevelse at dufte og smage på sild,  frikadeller og leverpostej mv. Og så er det hyggeligt at sidde til bords med mange mennesker på én gang.
  • Fastelavn - her holder vi en lille fest i salen med lagkage, saftevand - og så slår vi katten af tønden. Det er frivilligt, om barnet vil være udklædt. Alle børnene deltager på det niveau, de hver især har det bedst med.
  • Påskefest holder vi ikke, men på mystisk vis plejer der alligevel at dukke en masse chokoladeæg op rundt omkring.
  • Fødselsdage fejrer vi med lagkage, gaver og sang. Familien er selvfølgelig meget velkommen til at være med.
  • Sant Hans aften fejre vi på Nord til bål og hygge. Traditionen tro laver Syd heksen. Arrangementet er kun for børn der bor på Tjørringhus.

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Stine Nyborg Christensen
Teamleder
Tlf.: 96284800
Mobil: 40105399
Send e-mail til hchny@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.