Om at bo på Olufsgade

Her på siden kan du læse om hvordan det er at bo på Olufsgade.

Olufsgade er et opgangsbyggeri - udefra kan ligne et lille lejlighedskompleks.

Olufsgade består af:

  • Kælder - mødelokale, depot og personale toilet. 
  • Stuen -  fælles stue og køkken, personale kontor samt 1 unge værelse og badeværelse.
  • 1 etage - 4 unge værelser og badeværelse til deling.
  • 2 etage - 3 unge værelser med badeværelse til deling samt fælles køkken.

Den unge har sit eget værelse. De deler badeværelse med de unge der bor på samme etage. Derudover er fælles køkken og stue til fri afbenyttelse. Udenoms arealerne er begrænset, så vi drager fordel af at have gå afstand til både Herning Center og gågade.

I hverdagen sørger vi for at fastholde en genkendelig struktur. Vores  primære fokus er på uddannelse og beskæftigelse. Dernæst ADL træning i form af oprydning, rengøring, indkøb og madlavning.

Hver ung har fast maddag, hvor vi støtter dem i at handle ind og få lavet mad. Der er ligeledes faste dage, hvor de skal gøre rent på deres værelse samt fælles badeværelse.

Derefter er der tid til at dyrke fritidsinteresser, venner eller passe et fritidsjob.


I weekenderne har vi mulighed for at lave fællesaktiviteter. Vi forsøger, så vidt det er muligt, at imødekomme de unges ønsker. Derudover kobler vi fra og lader op til den kommende uge.


Vi har et ugentligt husmøde. Her tager unge og medarbejderne i fællesskab stilling til livet i huset. Møderne er et godt sted at øve sig i, hvordan et demokrati fungerer. På mødet lægger vi planer for fælles aktiviteter og vi drøfter aktuelle emner.

Medarbejderne er med til at styre møderne. Og vi hjælper de unge med at finde løsninger på det de har svært ved.


På Olufsgade har vi valgt at udvise vores unge masser af tillid og har derfor kun enkelte husregler i forhold til hjemkomst tider og gæster.


På Olufsgade har vi nul tolerance i forhold til indkøb, opbevaring og indtag af alkohol og stoffer. Vi forventer ved indskrivning, at den unge ikke er aktiv stofmisbruger/forbruger. Opstår der undervejs et begyndende forbrug har vi mulighed for at "drug" teste under følgende rammer:

  • Vi kan IKKE kræve/gennemtvinge en test på en ung.
  • Vi tilbyder kun test ved formodet misbrug/forbrug. Fx radikal ændring i adfærd, dagsstruktur og kontakt.
  • Drug test sker kun i samarbejde med den unge.
  • Ønsker den unge ikke at tage en test, formoder vi, at der er et påbegyndt forbrug. Vi vil være opmærksomme på den unge og indgå dialog.
  • Vi kortlægger hvilket stof der er indtaget.
  • Vi udfører kun en test når det kan ske i samarbejde med fastpersonale.
  • Der testes løbende at redegøre hvor omfattende forbruget/misbruget er.
  • Vi kortlægger om der er behov for konsultationer hos Misbrugscenter Herning.
  • Dette kan bruges som motivation til at komme ud af et misbrug/forbrug.

Olufsgade har erfaringer med at have et tæt samarbejde med Misbrugscenter Herning.


Læs også:

Kontaktinfo

Jakob Michalsen
Teamleder
Mobil: 20731904
Send e-mail til jakob.michaelsen@herning.dk

Anders Holst Jonassen
Funktionsleder
Tlf.: 51321176
Mobil: 51321176
Send e-mail til anders.jonassen@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.