Om at være på Tjørringhus

Her på siden kan du læse om hvordan det er at være på Tjørringhus.

Haven

Vi har en dejlig stor have. Den giver rig mulighed for udfoldelse og skønne oplevelser.  Vi har gynger, trampolin, 2 bakker af forskellig højde, og mulighed for at lifte børnene ud af deres kørestole. 

Der er dejlige flisebelagte stier og terrasser rundt i hele haven. Stierne har forskellig belægningen, sådan at børn i kørestol kan mærke, at der er skiftende underlag.

Vi har store græsarealer hvor vi leger boldlege, med faldskærme, vandpistoler - kun fantasien sætter grænserne. Når der er sne har vi sneboldkamp, laver snemænd, og kælker ned ad bakken.

Haven er tæt beplantet med mange forskellige træer, buske og planter. De har forskellige dufte og farver. Der er skyggefulde træer, urtehave og blomstereng. Her er der mange muligheder for sansestimuli når vi rører, smager og dufter til de forskellige planter.