Om at være på Tjørringhus

Her på siden kan du læse om hvordan det er at være på Tjørringhus.

Aktiviteter

I dagligdagen tilbyder vi børn/unge aktiviteter indenfor den faste dagsrytme. Der kan for eksempel være tv, højt læsning, leg med iPad eller sansestimulerende legetøj eller musik. Vi bruger børnenes/de unges hjælpemidler som walker, ståstativ eller gangstativ i aktiviteterne. Vi har også en del fælles aktiviteter. Vi vægter at børnene/de unge kan skabe sociale relationer via samspil og har samvær.

Af andre aktiviteter kan nævnes: gåture i nærområdet eller i sansehaven. Vi går ofte ned i vores fantastiske snoezelrum. Snoezelrummet har forskellige stimuli, hvor sanserne kan vækkes eller dæmpes alt efter den enkeltes behov. Vi anvender salen, som er indrettet til eksempelvis bevægelses aktiviteter som trampolin, gynge, kuglebad med mere.

Læs om Snoezelrum.

Weekend og ferier. Weekenderne giver mulighed for andre oplevelser. Børnene/de unge er mere udhvilet i weekenden - og vi har mere tid sammen med dem. Det betyder at vi tilbyder andre aktiviteter eller ture ud af huset. Det kan være tur til købmanden, eller en gåtur. Vi har også mulighed for at tage på udflugter, hvilket vi også gerne gør i ferieperioder. Det kan eksempelvis være til Jyllands park zoo, sportsoplevelse, badeland, en tur i skoven med mere. 

Hospitalsklovne. Vi får jævnligt besøg af Hospitalsklovene. Det er en skøn aktivitet, som alle børnene og de unge nyder. Nogle af børnene og de unge går også fast til ridning en lørdag i måneden.

Alle 3 teams har hver deres aktivitetsplan, hvor der er fokus på børnene/ de unges kompetencer og behov. Men vi har også særlig fokus på at lave aktiviteter på tværs i huset.

Forældre og pårørende er altid velkomne til at deltage.